Luk op …

En co-produktion med Teater Refleksion

En inddragende og sanselig teateroplevelse for de helt små.

Små bjerge af blå og røde, stribede og prikkede, store og små kufferter – en hel masse overraskelser, der kun venter på at blive vist frem. I forestillingen tages de små med ind i hver kufferts lille verden – i én kuffert bor de tre bamser, der har så svært ved at sove. I en anden bor dukken, der elsker at være med til te-selskab.

I et trygt og roligt tempo, hvor der er plads til at alle små får mulighed for at give deres besyv med, skabes en lille oase fuld af historier. Med dukketeater, små fortællinger, musik, rim og remser lukkes verden op.

”Med sit væsen og sine gøremål formår Sif at lukke børnene ind i et rum, hvor deres intuitive legelyst mødes med teatrets form- og fabuleringsglæde”

✩✩✩✩ Børneteateravisen

Aldersgruppe: 1-3 år og deres voksne
Ide, koncept: Sif Jessen Hymøller
På scenen: Sif Jessen Hymøller
Instruktion: Bjarne Sandborg
Dukker/scenografi: Sif Jessen Hymøller

Varighed: ca. 35. min
Pris: 6.500 kr. ex. moms ved 2 opførelser samme dag, samme sted
Max. antal publikum: 20 børn (ingen begrænsning på voksne)
Refusion: Godkendt
Varighed: 35 min.
Opstillingstid: 1 time
Lokalekrav: 5 l. x 5 b OBS! incl. publikum!
Fotos: Aapo Repo