Workshops

Teater Håndholdt tilbyder konsulenthjælp og undervisning i dukkeføring til både børn og voksne.

Vi har færdigstøbte workshops, hvor børn kan udfolde deres idéer og skabe egne dukker gennem leg, fordybelse og sanselige, håndgribelige aktiviteter, samt udvikler workshops, der passer til netop jeres arrangement.

NÅR TRÆET VÅGNER
En bygge-banke workshop
 
Vi bygger skulpturelle dukker af drivtømmer, affaldstømmer, nedfaldsgrene og genbrugstræ. Vi hamrer og banker, saver og bygger og vækker til slut dukkerne til live på den lille scene!

Teater Håndholdt samarbejder med scenograf Annika Nilsson.

GIGANTERNE KOMMER!
En parade med dukker skabt af børn

Normalt er det os mennesker, der kigger ned på insekter og kryb, men her kan vi prøve at være dem, der bliver kigget ned på fra foroven. I denne workshop skal vi prøve at være de små, når GIGANTERNE KOMMER!

Teater Håndholdt samarbejder med dukkemager Rolf Søborg Hansen.

FORVANDLINGSVÆRKSTEDET

Hvad gemmer sig i en krog af bark eller en krum gren? I Forvandlingsværkstedet vækker vi naturens små skatte til live og skaber dukker fulde af personlighed og fortællinger. Sammen forvandler vi naturmaterialer til særlige væsener, der bærer spor af skov, vind og årstidernes gang.

Teater Håndholdt samarbejder med scenograf Annika Nilsson.

STANGDUKKER MED PERSONLIGHED OG VILDE EVENTYR

Med pinde, aviser og en god portion malertape skaber vi stangdukker og sender dem ud på sjove og uventede eventyr gennem improvisationer på scenen, hvor alt kan ske. Vi griner og eksperimenterer med kropssprog, følelser og karakterer, mens vi opdager, at selv den skæveste dukke kan have en fantastisk historie at fortælle.